forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Svalereder under sort tag!

 
 
Foto: Copyright Charlotte
 

Svaleungerne i reden lige under taget i vores garage forlader reden længe før, de er flyvefærdige. Det plejer svaler ikke at gøre.

Men måske er forklaringen fundet: det sorte tag må være en ren dødsfælde for ungerne, når sommeren står på sit højeste med høje temperaturer under taget, skriver Charlotte i dette brev fra den 24. juni 2010:

 
 

Svalereder under sort tag!

 

Af Charlotte

Så er der gang i svalerederne igen. Under husets tagudhæng har adskillige svalepar igen i år etableret reder; gamle reder er blevet renoverede og nye er blevet bygget. De har i mange år klækket et stort antal unger, som alle er kommet godt fra reden, og som måske er blandt dem der vender tilbage året efter - for i Toggerbo er det dejligt at være svale!

 
Foto: Copyright Charlotte
 

Der er rift om pladserne, og dem der kommer først, par nr. 1, får antennen som udkigspost. De næste får den ene gavl, derefter følger par nr. 3 som får den anden gavl etc. etc.

Garageparret kommer gerne som nr. 4, og etablerer sig under taget på en lampe ved et spær. I garagen er der læ, tørt, og umuligt for fjender at trænge ind, så det burde være det bedste sted på matriklen at stifte familie. - Men AK, hvert eneste år sidder der en, to, tre eller flere unger på betongulvet på et eller andet tidspunkt, som jeg troligt sætter forsigtig tilbage i reden - for de har forladt hjemmet ALT for tidligt. Nu er det sket igen? Hvorfor i alverden er "garageparrets" unger de eneste der hopper ud af reden hvert eneste år, lang tid før de er flyvefærdige?

Forklaringen har jeg måske fundet. I dag St. Hans dag har netop været meget varm, nok den varmeste i år, og oppe under det sorte tag har temperaturen været utrolig høj. De små dunede fyre springer måske ud, for at undgå langsom stegning. Nå, men så må jeg bare have gang i de hjemmelavede reder igen, og nu sidder så to af afhopperne i en lille kurv foret med små klude, og har det tilsyneladende godt. Reden står på en træstub lige neden for deres oprindelige rede. Gulvet i garagen er blevet overstrøet med rockwool-måtter, så evt. flere afhoppere kan lande blødt. Det ser ud til at forældrene fodrer deres unger både det ene og andet sted, så nu er jeg spændt på natten - hvem holder dem varme, og er de i live i morgen?

Tre dage og nætter er gået, og de små fjerboller har det fint. De putter i min lille hjemmelavede rede, og forældrene passer dem til UG. Der er nu ingen tvivl, de skal nok komme godt fra reden og på vingerne inden længe.

Oppe under taget sidder de to resterende unger. De vandrer ud og ind af reden, og jeg venter kun på at de også hopper ned. Heldigvis lander de blødt, og der er plads til flere i min hjemmelavede rede!

Summa summarum, jeg tror de sorte tage (eternit, stål m.m.) uden isolering måske er rene dødsfælder for de nyudklækkede unger, når solen først får magt. Varmen fra taget hjælper nok med udrugningen, men de små væsner bliver simpelthen stegt, når sommeren står på sit højeste og temperaturen er dér, hvor vi som mennesker synes det er skønt. Eller er der mon en helt anden forklaring .........?

 

Venlig hilsen, Charlotte.

 
 
Foto: Copyright Charlotte. Reden under taget
 
 
Foto: Copyright Charlotte. Træstub med ny rede og rockwool til blød landing
 
 
Foto: Copyright Charlotte. Ungerne trives fint i den nye rede
 
 
Foto: Copyright Charlotte. Ungerne vokser hurtigt
 
 

Læs mere om svaler:

Svaleparadis med pileflet og gaffatape

 

Læs også:

Europæiske fugle lider under landbrugspolitikken

Danmarks vilde storke er uddøde

Marskens ynglefugle på voldsom nedtur

Agerhønen er på Herrens mark

 
 
 

30. juni 2010. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden