 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 Foto: Copyright B. J. Støt filmen MAD A/S!  Foto: Copyright S.H. Underskrifter mod Landbrugsloven  Foto: Copyright C. L. Advarsel mod køb af indsmuglede hvalpe  Foto: Copyright S. H. Læs breve fra os  Foto: Copyright B. R. Deltag i høringer! |
Historien om Pjevs En ny kat kom til vores kvarter. Kontaktsøgende og kælen var han, men ikke andet end skind og ben. Hvad gør man, når en hjemløs og nødstedt kat beder om hjælp? Læs Camilla Kallesøe Kirks beretning her: Historien om Pjevs Af Camilla Kallesøe Kirk Dette er historien om lille Pjevs, som jeg efter en uges ferie fandt i mit cykelskur. Der er en del fritløbende katte i mit kvarter, men ham havde jeg aldrig set før. Han var enormt kontaktsøgende og kælen og prøvede hele tiden at komme med ind. Det værste var dog hans kondition, aldrig har jeg set en kat være så tynd. Han var ikke andet end skind og ben, derfor kaldte vi ham Pjevs. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at give ham noget at spise, så jeg fløj ind for at finde noget tørfoder og vand til ham og hold da op, hvor var han sulten. Så stod jeg der med et dilemma, for tage ham med ind kunne jeg ikke, det var jo ikke til at vide, om han havde sygdomme, der kunne smitte min kat Galooli. Der var ikke så meget andet at gøre end at give ham et tæppe i skuret og så ellers se tiden lidt an. Jeg var sikker på, han ikke tilhørte nogle af mine naboer, så enten var han en tilløber eller også var han blevet smidt ud. Det var tydeligt, at han havde boet inde hos mennesker før, ellers ville han ikke prøve at komme med ind eller være sådan en kælepotte. Efter et par dage hvor han havde boet i cykelskuret, fik jeg en tid til ham hos dyrlægen, så han kunne blive testet for diverse sygdomme. Jeg kunne desværre godt se, at han ikke var en rask kat, men jeg håbede på det bedste. Da dagen kom, hvor vi skulle til dyrlæge, var han selvfølgelig ikke, hvor han plejede og jeg måtte derfor udskyde dyrlægetiden en uge. Der gik faktisk et par dage, hvor jeg ikke så ham, så jeg var så småt ved at indstille mig på, at han var draget videre på sin færd. Men nej, Pjevs kom tilbage og vi kom til dyrlæge. Dette gik bare ikke, som man kunne have håbet, dyrlægen kunne fastslå, at Pjevs var mellem fem og ti år gammel, at han havde meget dårlige tænder og meget små nyrer og at dette med meget stor sandsynlighed var følgesygdomme af katteinfluenza og katteaids. Derfor var der ikke andet valg end at lade ham aflive, alt andet ville have været ondt, han ville bare have gået en meget grusom død i møde. Selvom jeg kun havde haft Pjevs hos mig i nogle uger, var det alligevel hårdt, for han gik lige i hjertet på en. Når man kom hjem fra arbejde, sad han på trappen og krævede at blive nusset for og hans sind var så utroligt godt. Jeg er glad for, at jeg kunne give ham nogle gode uger og gøre en lille forskel i hans liv, som sluttede alt for tidligt.
Det er ikke godt at vide, hvad Pjevs har været ude for, før han kom til mig. Et er sikkert, han har tilhørt nogen på et tidspunkt, hvad der er sket derefter, er ikke godt at vide … Læs også: 4. september 2007. Aktive Dyrerettigheder |
