 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 Foto: Copyright B. J. Støt filmen MAD A/S!  Foto: Copyright S.H. Underskrifter mod Landbrugsloven  Foto: Copyright C. L. Advarsel mod køb af indsmuglede hvalpe  Foto: Copyright S. H. Læs breve fra os  Foto: Copyright B. R. Deltag i høringer! |
|
Luftforurening koster samfundet milliarder Luftforurening har væsentlige skadelige virkninger på menneskers helbred og velbefindende. En ny rapport fra forskningscentret Centre for Energy, Environment, and Health (CEEH) viser, at landbrugets luftforurening med ammoniak er langt den vigtigste årsag til helbredsrelaterede omkostninger og tidligere død i Danmark. Det er dyrt, og en dansk forskergruppe har nu sat tal på de samfundsøkonomiske omkostninger. Forskerne har set på, hvor meget de enkelte sektorer i Danmark bidrager til samfundets omkostninger i år 2000. Resultaterne viser, at luftforurening med ammoniak fra dansk landbrug er årsag til 39,4% af de totale helbredsrelaterede omkostninger. Tallet for vejtrafik er 19,3%. På grund af luftforureningen dør hvert år 3400 mennesker tidligere, end de ellers ville have gjort. Se resultaterne i en tabel nedenfor. Rapporten må blive et debatemne på Det Økologiske Råds konference på Christiansborg den 8. april 2011. Læs om konferencen her Gylle og natur - Problemer og løsninger Ammoniak fra landbrugets dyr Ammoniak er en alvorlig trussel mod omgivelserne. I forslag til Ammoniakhandlingsplan fra 2001 står der: "I dag anses ammoniakfordampning for at være det største luftforureningsproblem i store dele af det åbne land i Danmark". Det oplyses, at en ikke ubetydelig del af ammoniakken bæres med vinden ud over landjord og åbne farvande og havner i vores nabolande. Wilhjelmudvalget skrev i 2001: "Da forureningen med den luftbårne ammoniak-kvælstof allerede nu vurderes at være en alvorlig trussel mod naturens kvalitet og en forhindring for at opretholde en gunstig bevaringsstatus i særligt værdifulde naturområder, anbefaler udvalget at der straks træffes foranstaltninger for at bevare udvalgte naturtyper der er særligt sårbare over for ammoniak-kvælstof." I januar 2008 skrev Berlingske Tidende, at Danmark er den 2. værste forurener med ammoniak og kvælstofoxider i EU. Opgørelsen stammer fra fra EU's statistiske kontor Eurostat. Med undtagelse af nogle få procent stammer ammoniakken fra grise. Der er trængsel i dansk landbrugs konventionelle stalde. Dyrene lever i ammoniakdampe og der er et stort udslip af ammoniak til omgivelserne fra staldenes ventilationer og fra gyllespredning. At luftforureningen med ammoniak også har store samfundøkonomiske og helbredsmæssige omkostninger for landets borgere og forårsager tidligere død er helt ny viden. Luftforureningen med ammoniak fra de mange millioner dyr kan kun reduceres ved, at landmændene har færre dyr under bedre forhold. Fødevareministeriet må ændre sin landbrugslov, så der igen bliver et loft over, hvor mange dyr, en landmand må eje, miljøministeriet må forbedre lovgivning om godkendelser af husdyrbrug og justitsministeriet må forbedre lovgivning om hold af dyr, så dyrene får gode forhold. Forbedret lovgivning kan reducere luftforureningen fra landbruget og have en positiv virkning på dyrs og menneskers helbred og sundhed. Derved ville de helbredsrelaterede omkostninger i samfundet blive mindre og færre mennesker ville dø tidligere. Samtidig ville kvaliteten af natur, miljø, vand, flora & fauna blive forbedret, så Danmark i fremtiden kunne overholde nationale og internationale aftaler om at beskytte natur, miljø, vand og det vilde dyre- og planteliv. Læs CEEH's information fra marts 2011 her: Luftforurening koster samfundet milliarder En dansk forskergruppe har udviklet et integreret modelsystem til at kunne opgøre luftforureningens helbredsmæssige omkostninger. I en ny rapport opgør de hvor meget de forskellige samfundssektorer på landjorden samt den internationale skibsfart hver især bidrager til samfundets omkostninger. Luftforureningen har væsentlige skadelige virkninger på vores helbred og velbefindende. Det har store samfundsøkonomiske omkostninger som en dansk forskergruppe nu har sat tal på. De samlede omkostninger Der er i sandhed tale om store tal. Hvis man kun ser på den luftforurening der stammer fra de landbaserede danske kilder, når forskerne frem til at de samlede helbredsrelaterede omkostninger – kaldet eksterne eller indirekte omkostninger - i hele Europa i år 2000 udgjorde 37 milliarder kr. De samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger inden for Danmark pga. den totale luftforurening fra alle kilder både inden for og uden for Danmark udgjorde 34 milliarder kr. årligt i år 2000 faldende til 19 milliarder i år 2020 baseret på de tiltag som udgør EU’s strategi på området. De totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger i hele Europa pga. den totale luftforurening udgjorde 6.000 milliarder kr. årligt i år 2000, faldende til 4.000 milliarder kr. i 2020. For den internationale skibstrafik fra hele den nordlige halvkugle har forskerne opgjort skibstrafikkens andel af skader på helbredet i Europa til at koste 435 milliarder kr. årligt i år 2000 stigende til 480 milliarder i 2020 pga. den generelt stigende skibstrafik. De tilsvarende tal for Danmark er henholdsvis 6 milliarder i år 2000 og 3,6 milliarder i år 2020. Tallet for Danmark falder pga. indførelsen af restriktion på svovlindholdet i den tunge olie som skibene sejler på i Østersøen og Nordsøen. Helbredsomkostningerne fra skibstrafikken stammer hovedsageligt fra partikeldannelse som følge af udledninger af svovldioxid og kvælstofoxider samt udledning af primære partikler. Fordeling på sektorerne Forskerne har som nævnt set på hvor meget de enkelte sektorer i Danmark bidrager til samfundets omkostninger i år 2000. Resultaterne kan ses i tabellen herunder, som viser hvor meget de enkelte sektorer bidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening (bidrag til de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger i henholdsvis Europa og Danmark fra danske landbaserede emissioner i år 2000).
Resultaterne viser at de største bidrag til de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark stammer fra landbruget, vejtrafikken, store centrale kraftværker, boligopvarmning, andre mobile kilder (fx ikke-indregistrerede køretøjer) og decentrale kraftværker. For landbrugets vedkommende er helbredseffekterne relateret til udslippet af ammoniak, som omdannes til ammoniumnitrat og ammoniumsulfat og derved bidrager til dannelse af partikler i atmosfæren. Boligopvarmning er domineret af udslip af partikler fra brændeovne. Forskerne gør opmærksom på at der er sket et fald i udslippet fra nogle sektorer siden år 2000 og at der derved også kan være sket en forskydning mellem sektorerne siden 2000. Fx er ammoniakudslippet fra landbruget gået ned med ca. 17 % fra år 2000 til 2009. Udslippet fra de store kraftværker er faldet væsentligt siden år 2000 (svovldioxid med 60 %, kvælstofoxider med ca. 50 %, primære partikler med ca. 27 %). Udslippet fra vejtrafikken er ligeledes faldet siden år 2000 (svovldioxid med 78 %, kvælstofoxider med 41 % og primære partikler med 37 %). Seniorforsker Jørgen Brandt Seniorforsker Jørgen Brandt fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet forklarer: ”Vores overordnede beregninger for den totale luftforurening matcher med dem der tidligere er beregnet for det samlede EU. I vores integrerede modelsystem, beskriver vi hele kæden fra udslip fra de forskellige kilder over atmosfærisk spredning og kemisk omdannelse, eksponering af befolkningen, helbredseffekter og samfundsøkonomisk værdisætning af disse effekter. Systemet er udviklet i et interdisciplinært samarbejde mellem forskere inden for atmosfærisk modellering, sundhedseffekter og miljøøkonomi. De væsentligste usikkerheder er forbundet med hvor godt vi kender udslippene af kemiske stoffer fra de forskellige sektorer (op til +/- 30%, afhængigt af sektor), samt hvor godt vi kender helbredseffekterne af luftforureningen. Med den viden vi har nu er vi ikke i stand til at skelne mellem helbredseffekterne fra de forskellige typer af partikler i atmosfæren, og vi forudsætter at alle typer partikler har samme skadevirkninger. Vores målsætning har været kun at medtage de effekter som er grundigt dokumenteret i den internationale litteratur og godtaget af World Health Organisation (WHO). I vores studie har vi desuden lavet følsomhedsstudier for at vurdere betydningen af forskellige skadevirkninger fra primære og sekundære partikler i atmosfæren, og resultaterne viste at dette ikke ændrer på de overordnede resultater. Resultater fra modelsystemet kan derfor bruges som beslutningsstøttegrundlag for politikerne når indsatsen på luftforureningsområdet skal prioriteres. Resultaterne viser at luftforureningen stadig udgør en væsentlig udfordring i Danmark. Heldigvis er emissionerne fra de landbaserede kilder generelt faldende og de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark forventes at falde med ca. 45 % mellem år 2000 og 2020. En generel nedbringelse af luftforureningen vil give en samfundsøkonomisk gevinst, samtidigt med at livskvaliteten generelt øges. Om rapporten Rapporten er lavet inden for forskningscentret Centre for Energy, Environment, and Health (CEEH), med finansiel støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Forfatterne til rapporten kommer fra DMU og Institut for Folkesundhed, begge Aarhus Universitet, og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Flere oplysninger Kontakt: Seniorforsker Jørgen Brandt, tlf. 4630 1157, mail jbr@dmu.dk Find rapporten Assessment of Health-Cost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System. Brandt, J. et al. CEEH Scientific Report No 3, Centre for Energy, Environment and Health Report series, pp. 98. Læs rapporten her: Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System Se CEEH's artikel her: Luftforurening koster samfundet milliarder Læs også Konference: Gylle og natur - Problemer og løsninger Kvælstof kvæler de danske fjorde Tipperne har mistet titusinder af svømmefugle Forskere advarer: Livet i fjordene er tæt på at dø Ikke før den sidste frø, den sidste fugl og den sidste fisk.... Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur Høringssvar om vand: Forurening af Danmark skal standses Arbejdsgruppe kan forhindre forbedringer for danske grise Pig Business: En film om en beskidt industri Danske svineproducenter er verdensmestre i pattegrisedødelighed Regeringen sylter EU-krav om at reducere landbrugets forurening Protester mod et renere Danmark giver pote Svenske dyr skal have svensk foder Ny landbrugslov: En katastrofe for dyr, natur og samfund Landbrugsloven er en national katastrofe
Der er trængsel i dansk landbrugs konventionelle stalde. Dyrene lever i ammoniakdampe og der er et stort udslip af ammoniak til omgivelserne fra staldenes ventilationer og fra gyllespredning. Natur, flora & fauna, dyr og mennesker ville få gavn af det, hvis landbrugets dyr fik bedre forhold. 1. april 2011. Aktive Dyrerettigheder |
