Aktive Dyrerettigheder - Brita Rodam: Historien om Simba den 18.

Fra papkasse til Paradis ... eller historien om Simba 18.

En varm septemberdag så en dreng på vej hjem fra skole en lukket papkasse stå under en busk. Han undrede sig over, at der kom lyde fra kassen, og da han åbnede den, så han en lille, hjælpeløs 3-4 ugers killing. Drengen tog papkassen og fandt den nærmeste dyrlæge. Killingen er nu en stor, flot hankat. Læs historien om Simba den 18. her:

Fra papkasse til Paradis ... eller historien om Simba 18.

Af Brita Rodam

En varm septemberdag ser en dreng på vej hjem fra skole en lukket papkasse stå inde under en busk. Han undrer sig over der kommer lyde fra den, men da han åbner den, undres han ikke længere. Nede i den sidder en lille 3-4 ugers killing. Sat ud til sin egen skæbne og hensynsløst i alle henseender, da det jo KUN kunne være med døden tilfølge.

Foto: Copyright Brita Rodam

Drengen gør dèt et ansvarligt menneske bør gøre, nemlig tager kassen med sig og finder den nærmeste dyrlæge. Det er tilfældigvis mine dyrlæger, som jeg bruger til mine egne dyr, og da vi, de og jeg har en aftale om, at indleverede misser bliver taget vare om, så bliver denne lille killing selvfølgelig undersøgt. INTET fejler den, den er blot blevet svigtet af nogle mennseker, der beviseligt ikke er dyr værdige.

Killingen kommer med en af veterinærsygeplejerskerne hjem, og får mad hver 3.-4. time. Hver dag kommer han med på arbejde på klinikken, og da en uge er gået og han ikke viser tegn på smitsomme sygdomme, ringer de til mig, og jeg henter ham. Jeg har på det tidspunkt en missemor med hendes 3 killinger, der er omkring 3 uger ældre end Simba, som killingen nu hedder.

Hvorfor hedder han så det ... JO. NÅR en kat bliver indleveret hos mine dyrlæger, gamle som unge eller 4 ugers i en papkasse, så bliver de navngivet Simba, hvis de er af hankøn, og Savannah, hvis de er af hunkøn. Han her blev så Simba 18.

Jeg fik han hjem en mandag aften, hvor jeg hentede ham på klinikken, efter jeg havde fri fra arbejde. Jeg kender mine dyr godt og vidste Mandalay (min mormis) ville tage godt imod Simba 18. Og rigtigt nok, jeg satte ham ned til hende og hun sagde truuut og han svarede med sin lille killingestemme...druuuitttt og så fik han et kærligt slik mellem sine meget små ører. Mine 3 killinger opdagede aldrig, de var blevet storebrødre og -søster, for de havde travlt med at lave unoder...noget mine killinger er eksperter til, og det er en glimrende ting, for en rask killing skal være en bandit.

Simba voksede og voksede og allerede samme aften lærte han selv at spise. Det virkede faktisk, som om han straks kopierede sine ældre søskendes adfærd. Hos sin nye mor fik han også af og til en lille tår mormælk og det er godt, for det er det helt rigtige mad til en lille misling.

Som tiden gik blev Simba da også en rigtig sjov killing, ja faktisk er jeg sikker på han er noget af det morsommeste, jeg har haft indenfor mine døre. Han kunne noget, tyngdeloven faktisk bestrider, men han kunne løbe PÅ væggene. Han kunne også kysse, så man blev helt varm inden i.

Ca. 6 uger gammel fik Simba et dårligt øje. Vi behandlede det med øjnsalve de første dage, men det blev værre og værre. Mine dyrlæger kiggede på ham og vi vurderede, det var bedst, der blev taget et øjeskrab af hans øje, så vi vidste, hvad vi var oppe imod. Prøven blev sendt på Laboratorium og kort efter kom svaret, at han havde et mykoplasma i øjet. Han blev lagt i narkose og fik øjet syet til, lyder slemt og det var det også, men det var eneste måde, hvorpå øjet måske kunne reddes.

Ydermere fik han antibiotika og smertestillende og en rigtig DUM plastkrave på. Men Simba opførte sig som før. Legede og var den sødeste killing. der bare så gerne ville kysse. Det var dog noget svært for den dumme krave var ivejen, men så øffede han bare istedet og savlede lidt i sin krave. På 10. dagen blev hans øje åbnet og han sad lige så stille, mens dyrlægen og veterinærsygeplejersken fjernede stingene. Øjet så forbløffende godt ud og to dage efter var det tydeligt, at hans øje var reddet.

Nu begyndte en tid, hvor vi dag for dag kunne se, øjet fik sin form og klarhed som et rask og velfungerende øje bør have, og da han blev skønnet helt OK (ca. 5-6 uger efter) gik turen atter til dyrlægen, hvor han blev neutraliseret, øremærket, vaccineret og lagt i katteregistret i de nye ejers navn.

Alle mine Simba'er og Savannah'er bliver neutraliseret (kastreret) og mærket, for er man ÈN gang svigtet skal man ikke gå videre i livet og kunne lave nye dyr der kan svigtes. Mærkes skal man også, for det er den eneste måde hvorpå et dyr eejs. Uden chip eller øremærkning er alle dyr INGEN eller måske man kan skrive ALLES.

Han blev hentet hjem samme dag, som han blev kastrat og samme aften løb han atter på væggene.

Nu var han 14-15 uger og klar til at flytte hjemmefra, så en kold dag sidst i november kørte jeg ham ud i hans nye hjem. Hans nye ejere ventede med længsel, og forståeligt nok. De havde ventet i omkring 8 uger. De havde besøgt ham en del gange og for hver gang blev lysten jo ikke mindre til at få ham.

De stod klar med the og kage og husets anden kat tog imod Leo (det hedder Simba 18 nemlig idag..og fra den dag) som om han virkelig havde savnet en ven at snuse til.

De to banditter fik Ludvigs yndlingsspise, melon, og Leo efterabede storebror.

Jeg får jævnligt historier om Leo, da hans slaver besøger mig på mit arbejde. Sidst fik jeg en masse billeder af en SÅ fin Leo, der i den grad ligner Simba 18, blot er Leo nu blevet en ung flot hankat.

Meget er sket, siden han sad efterladt og overladt til sin skæbne/døden, og heldigvis var en sød dreng sin opgave voksen.

De mennesker, der lukkede kassen efter at have sat en hjælpeløs lille killing ned i den, burde drages til ansvar, men den slags individer ved jo udemærket godt, det er grimt, dèt de gør, så de dækker sig ind under anonymitetens kåbe.

Mit råd til alle I, der ikke kan fuldføre dèt at sætte levende væsener i verden OG vel og mærke gøre det ansvarligt. FÅ Jeres dyr neutraliseret og få dem mærket så dyrene ejes.

Hvis man vælger at ville have killinger, så besøg et internat inden, og kig hver enkelt kat der i øjnene og lov den, at de killinger, I har i sinde at lave, IKKE ender som den. Kan I ikke love det, så gå hjem og neutraliser' jeres dyr.

Siden Simba 18 er senere Simba 19, 20 og 21 kommet til og en enkelt Savannah. Alle katte med en svigtet fortid, som ingen kender.

Simba den 18.