 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 Foto: Copyright B. J. Støt filmen MAD A/S!  Foto: Copyright S.H. Underskrifter mod Landbrugsloven  Foto: Copyright C. L. Advarsel mod køb af indsmuglede hvalpe  Foto: Copyright S. H. Læs breve fra os  Foto: Copyright B. R. Deltag i høringer! |
|
Når dyr gøres til maskiner De seneste ugers informationer i medierne om skuldersår og dødelighed hos søer har igen bragt nedslående nyt om landbrugsdyrs vilkår i staldene frem i lyset. Fra Børge Jensen, aktiv landmand og kvægbruger, har vi modtaget et brev med reflektioner over landbrugsdyrs liv. Læs hans brev her: Når dyr gøres til maskiner Af Børge Jensen Mange vandt i sidste valgkamp ved sammenlægningen af kommuner og de politiske konstellationer, der kom ud af den. Dog lige så mange af de tobenede aktører tabte, men kommer over det! Langt værre ser det ud for den helt store konstante taber, nemlig de millioner af husdyr, som er totalt overladt til menneskers "varetægt" trods samfundets høje demokratiske stade og hvad deraf måtte følge. Det er et ansvar, der forvaltes med uhyggeligt store forskelle, og hvor kynismen i katastrofalt mange tilfælde står som øverste dommer.
Retfærdigvis skal det siges, at spæde røster har hævet sig fra ansvarlige mennesker (tror man da nok!) til fordel for en mere human hverdag i husdyrenes verden - på det sidste især ud fra debatten om de uhyrlige dyretransporter. Men nu er det hverdag igen, og disse røster er forstummet, så musikken på ny spiller effektivitetens besnærende melodier, når det gælder udnyttelsen af husdyrene. Fremmedgørelsen, kynismen og frustrationen over for "produktionsdyrene" står på den baggrund i en skærende kontrast til den pladder-humanisme, som "kæledyrene" ofte sovses ind i ud fra en fiktiv forskel i det grundlæggende ansvar for dyrenes ve og vel. "Produktionsdyrenes" reelle helvede på jord er en nutidig realitet i staldsystemer, under transporter - ja i hele måden, man håndterer dyrene på og det især, når det sker på den højt besungne stordrifts præmisser. For 300 år siden diskuterede lærde mænd her i Danmark meget seriøst og "videnskabeligt", om dyr overhovedet var i stand til at føle smerte. Konklusionen blev - ikke overraskende - at det kunne de nok ikke. Overtro og uvidenhed var og blev således de styrende kræfter for stort set al pasning og behandling af husdyrene indtil for godt 100 år siden. Ja, "brugshestene" havde i mange tilfælde et "hundeliv" af værste skuffe omtrent 50 år længere, inden de blev forløst ved slagtning, da traktorerne vandt indpas i 1950-erne. Men i dag ved vi meget bedre og vrænger ad alt det gamle sludder - ja, vi ved faktisk det hele (tror vi!), og "reservedele" fra eksempelvis grise kan bruges til mennesker. Men se, om vi handler i ansvarlig overensstemmelse med al vor viden om dyrs psykiske og fysiske behov, når det gælder en anstændig tilværelse i deres efterhånden kortere og kortere levetid (effektiviteten!). Nej, der handles i høj grad mod bedre viden, så dyrenes jammer overdøves af fanfaren for den effektive og rationelle produktion (ratio betyder som bekendt fornuft - men i hvilken henseende!) af stadig billigere fødevarer til nutidens forkælede forbrugere. Protest! Ja, men det passer, selv om det ikke må siges højt!
Regler, tilladelser, godkendelser og tests af alle mulige slags skal der til overalt i samfundet, og det gælder i mange ligegyldige sammenhænge vedr. forhold som folks personlige baggrund, økonomiske forhold, mentale indstilling etc., men når det gælder de "kære" husdyr, er der nærmest frit slag. Der sætter vi stort set selv (det tror vi da!) de etiske normer i praksis - normer, som den næsegruse dyrkning af teknikken sammen med smarte kreditgivere og bedrevidende økonomiske og politiske "eksperter" i virkeligheden for længst har elimineret til fordel for stålkolde beregningsmodeller, der kan matche den internationale kapitals ønsker. Kun derved kan den usmagelige overbudspolitik i kampen om forbrugerne nemlig i virkeligheden praktiseres og få så fatal indflydelse på mange områder i samfundet. Som aktiv landmand og kvægbruger i nu mere end 30 år kender jeg alle undskyldningerne og de selvretfærdige argumenter, der vælter ned over den formastelige, der vover at antaste det skønmaleri af danske husdyrs vilkår, som vi løbende præsenteres for: Veltilfredse køer, der ligger i fint, gult halm, fritgående grise, der i en sand lykkerus kaster sig i pløre og søle - for ikke at glemme alle de søde, små kalve (mindst 150.000 dør blot inden for det første halve leveår, men det er en "naturlig" omkostning!), der forkæles i superudviklede kalvestalde. Godt nok ser offentligheden pludselig af og til et glimt af en anden virkelighed (de 100 knækkede kohaler her på Fyn f.eks.!), når fjernsynskameraerne en gang imellem fanger døde og døende dyr uden for en ejendom; men så går det også højt på, for indenfor må samfundets "øje" ikke komme, når der er tale om husdyr! Dog, der lægges hurtigt låg på episoden - forbrugerne skulle jo nødigt få en vammel smag i munden ved at se den pæne overflade krakelere på TV-skærmen og derved afsløre ubehagelige hæsligheder.
Ofte meddeles det i pressen, og det især den landbrugsfaglige, at man af økonomiske, rationaliserings- eller effektiviseringsmæssige grunde bestandig må presse det enkelte dyrs ydeevne i vejret mht. f.eks. mælk eller reproduktion (afkom). Men mange tyrekalve af jersey-race aflives alligevel straks efter fødslen som "affald", som det ikke kan betale sig at føde op, og over 4 mill. smågrise dør inden for den første leveuge. Kun et sygt overflodssamfund kan stå inde for en sådan despekt for "retten" til at give og tage liv. Hvem sætter grænsen? Resultatet er velkendt: Få år gamle dyr (hvis de da lever så længe!) er ofte fuldstændig udtjente og "udsugede" (derfor er det danske oksekød i almindelighed så dårligt!). Denne usmagelige rovdrift på produktionsdyr bliver selv sagt godt kamufleret i dagligdagen af alle implicerede, hvad enten de står på Axelborg eller i gyllekanalen. At denne overudnyttelse af husdyr pågår overalt i Europa turde være overflødigt at nævne! Men lad os feje for egen dør først! Når man imidlertid taler med folk fra den efterhånden store gruppe, der har lagt "rationelt" husdyrbrug bag sig, kan der godt dukke tankevækkende meningstilkendegivelser op. Når først de sædvanlige samfundsskabte årsager omkring indtjening, arbejdsvilkår etc. er uddebatteret, kommer der ofte en ganske anden sandhed frem i form af udtalelser som: Jeg kunne ikke i længden klare at se syge og sårede grise ligge hjælpeløse med fare for at blive angrebet af andre i flokken. Jeg måtte sige stop ved køerne p.g.a. alle de døde småkalve, der var lige til at "smide ud". For mig var noget af det værste at se "lossepladsen", hvor vi jævnligt vadede rundt i døde smågrise og blandt døde søer slæbt ud til destruktionen med svære skader efter fejlslagne fødselsforløb og deraf følgende ufattelige lidelser. Det fik mig til at give op og sige: Aldrig mere noget med husdyr! Ja, men det er jo også alle tøsedrengene, der ikke kan tåle mosten! Dem kan vi sgu godt undvære, for de ødelægger bare landbrugets image! Ja, det er nok et udsagn, som mange ikke-landbrugere trods alt gerne vil sætte spørgsmålstegn ved på linje med problemet med den reelle ansvarsplacering, når det gælder de katastrofale dyretransporter over lange afstande. Det er som bekendt ikke "tøsedrengene", der udstikker retningslinjerne for denne håndtering, men derimod kompetente mennesker, der er ulasteligt klædt, og som har de rigtige meninger på de rigtige steder og tidspunkter langt væk fra den daglige slagmark! "Produktionsdyrene" gøres i realiteten til maskiner ud fra en næsten sygelig overbevisning om, at det er rimeligt og nødvendigt for at "overleve" (ja, men med hvilken anstændighed?). Uden denne indstilling ville vi aldrig blive vidne til det legaliserede dyrplageri som foregår i ly af stordriftens "fordele". Men tilbage står stadig det uomgængelige spørgsmål: Hvilken effekt har det på de implicerede beslutningstagere, når en stadig større forråelse tolereres over for stadig større grupper af husdyr? Hvordan påvirkes i længden handlingsmønstre og holdninger ikke alene i forhold til dyr, men også til ens medmennesker?
Ja, man aner og frygter og ser sig om i samfundet, hvor ens værste anelser desværre ikke sjældent bekræftes i forhold til menneskelig afmagt og frustration over for tilbedelsen af en helt igennem materialistisk livsholdning, som bl.a. foreskriver, at det ikke kan "betale sig" at kurere på "produktionsdyr". Med andre ord - kære læser - gør op med dig selv, om du i forhold til de dyr, du blandt andet skal leve af, er mest i pagt med den følelseskolde robot eller er du til modellen med det tænkende menneske af kød og blod, der med al tilbørlig hensyntagen og rimelighed kan tåle at "herske" over dyr som en anden "Lord of the Flies"? Konklusionen kunne være: Lad dyr være dyr og mennesker være mennesker. Ja, sandt nok, men det går absolut ikke af sig selv uden en lang og besværlig proces. Mange børns og unge menneskers totale fremmedgørelse over for husdyr (mælken bliver da lavet på en fabrik!) er højst foruroligende. Her nytter det ikke blot med en idealiseret besøgsbondegård eller gårdbørnehave lagt idyllisk et godt stykke væk fra industrilandbrugenes kolde facader. Der er i virkeligheden tale om ikke mindre end et samfundsmæssigt problem, som kun kan forsøges løst ved en gennemgribende holdningsændring over en bred front. Først og fremmest må der skabes en reel åbenhed hos alle parter, det være sig politikere, pædagoger, husdyrbrugere, forældre og forbrugere. Kun ved en tilbundsgående åbenhed og dialog kan uvidenhed, mytedannelse og gensidig mistro/fjendskab bringes til ophør og erstattes af reel menneskeværdighed over for dyr. Enhver, der har ansvar for husdyr, må stå ved dette og så til gengæld kræve og forvente en lovgivning og en forvaltning fra samfundets og lovgivernes side, som de kan stå inde for på anstændighedens grundlag.
Med venlig hilsen, Børge JensenHøjrupgyden 11, 5690 Tommerup. Læs også: Læserbrev: Vi finder os i dyremishandling 2004: Tatoveringshammeren og andre sager Større risiko for sygdom i store besætninger 8. marts 2007. Aktive Dyrerettigheder |
