forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Stop for dyretransporterne

 

DRs program 21 Søndag har rystet os med billeder af danske dyr under transport og DRs afsløringer har skabt debat. Hvad mener politikerne om situationen? Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) kommenterer i dette brev de lange transporter af levende dyr:

 

Stop for dyretransporterne

Af Bjarne Laustsen, MF (S)

Christiansborg, den 3.4.07

Så skete det igen: Billeder af døde dyr i danske lastbiler fik atter rystet og chokeret os. Denne gang var det en vognmand, som kørte slagtegrise til Baltikum. Men vi har jo set det igen og igen, og hver gang lover producenter og transportører, at det bliver aller-allersidste gang – og alligevel gentager de grove overgreb mod dyrevelfærden sig.

Den afstumpede ligegyldighed overfor dyr har en årsag, nemlig at den kan betale sig. Så hvorfor bliver politikerne ikke bare enige om, at det aldrig må betale sig? Hvis vi ser på det centrale problem, så er det selve afstanden mellem producent og aftager. Vi må tage udgangspunkt i at spørge, hvorfor man fragter dyr rundt i hele Europa. Alene i Danmark bliver der eksporteret henved fire mio. levende grise hvert år.

Det giver gode vilkår for de allermest pilrådne elementer i transportbranchen at stuve grise ind i en lastbil og køre ud af EU med den. Blæse være med, at der omkommer flere grise under transporten, end der omkom sorte slaver på skibene til Dansk Vestindien. Derfor må vi fremme muligheden for, at dyr bliver slagtet så tæt på produktionsstedet som muligt. Derefter kan kødet så fragtes rundt i kølebiler eller som konserves.

Min holdning er klart den, at vi skal gøre det så dyrt som muligt og med så meget kontrol, at det bliver mindre interessant at sende levende dyr rundt på Europas veje, blot fordi en slagtning i Letland eller Østrig er billigere end i produktionslandet. Det er kun indtjeningsmulighederne, der gør det attraktivt med dette tragiske cirkus. Allerede i forbindelse med en af de talrige, tidligere skandaler med døde eller mishandlede grise på danske lastbiler stillede jeg krav om at få en samlet dyrevelfærdsplan.

Desværre må man så igen hive den op ad skuffen. I korte træk handler det om at udvide omfanget af stikprøvekontrollen i staldene; at kræve fast dyrlægekontrol ved modtagelsen; at fordele ansvaret for transporterne helt klart; at skærpe sanktionerne føleligt; at gøre transportpapirerne så gennemskuelige for politiet som muligt; og navnlig: at fødevareregionerne skal have tilstrækkelige resurser til at tackle de voksende opgaver. Ny teknologi kunne også tages i brug ligesom i den øvrige trafik. Det kunne overvejes at bruge GPS-systemet til at se, om transporterne følger og overholder bestemmelserne om køre- og hviletid samt pauser, således at ruterne bliver tjekket.

 
Foto: Copyright S. Hansen

Vi skal tage bestik af, at antallet af dyretransporter vokser så markant. Derfor vil der være flere overtrædelser, for det attraktive marked giver gode fortjenester til de – skal vi diplomatisk sige: – mindre seriøse vognmænd etc. De har kun respekt for én ting – at skulle betale for deres usle optræden ved kasse ét.

 
 

Læs også:

DR afslører nye ulovligheder

Klippekort er vedtaget

Høring: Vores kommentarer til klippekort

Politisk indgreb over for ulovlige dyretransporter

Dyretransportør standses

Fiktivt bestemmelsessted for dyretransporter

Skærpede krav for dyretransporter

Fødevarestyrelsen politianmelder eksportør

 

28. juni 2007. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden