Aktive Dyrerettigheder - Danmarks naturværdier mangler beskyttelse

Danmarks naturværdier mangler beskyttelse

Danmark opfylder ikke EU’s mål om at standse nedgangen i biodiversiteten inden 2010, selvom Danmark har forpligtet sig til det. Naturen går fortsat tilbage, skrev Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i december 2009. Peder Størup fra naturbeskyttelse.dk har i tre kommuner fundet næsten 700 tilfælde af ødelagt §3-natur. Loven beskytter ikke naturen, udtaler Peder Størup.

Wilhjelmudvalget, 2001: "Biologisk mangfoldighed er grundlaget for en afgørende stor del af menneskets muligheder for udfoldelse hvad enten det drejer sig om produktion eller rekreation. En rig natur er på lang sigt en forudsætning for et velfærdssamfund i såvel nationalt som globalt perspektiv."

Foto: Copyright Anja B.

Naturen og den biologiske mangfoldighed går fortsat tilbage i skovene, i den lysåbne natur, i landbrugslandet og i vores havområder. Mange forskellige naturtyper forsvinder og med dem det vilde dyreliv. Bestanden af fugle i agerlandet er gået voldsomt tilbage, og haren må nu flere steder i landet betragtes som et truet dyr.

Selvom problemerne er veldokumenterede og velkendte og har været det i mange år, forringes naturen fortsat. Vores fælles naturværdier mangler praktisk og retslig beskyttelse. Mange kommuner administrerer ikke love om naturbeskyttelse, bøder for at ødelægge natur er symbolske (hvis de i det hele taget gives) og naturen lider stor skade af landbrugets forurening og store, golde marker. Politikerne på Christiansborg må derfor indrette lovgivning, sanktioner og ansvar på en måde, som beskytter flora, fauna, biodiversitet, drikkevand, vandmiljø, natur og miljø.

I det følgende har vi samlet eksempler på og information om nogle af de problemer, vi ser:

Naturen bliver fattigere i vores velfærdssamfund

I 2001 skrev Skov- og Naturstyrelsens Wilhjelmudvalg i en rapport bl.a.: "Biologisk mangfoldighed er grundlaget for en afgørende stor del af menneskets muligheder for udfoldelse hvad enten det drejer sig om produktion eller rekreation. En rig natur er på lang sigt en forudsætning for et velfærdssamfund i såvel nationalt som globalt perspektiv." Der er miljøskadelige stoffer overalt i naturen, skrev udvalget og forklarede bl.a.: "Anvendelsen af pesticider giver dårligere levevilkår for det vilde dyre- og planteliv på produktionsarealerne. Det skyldes den direkte giftvirkning og at brugen af pesticider medfører fødeknaphed for arter der lever af de planter og insekter man ønsker at bekæmpe med sprøjtningen. Pesticiderne kan desuden ændre markens stofkredsløb og således føre til forringelser i jordøkosystemernes funktion. Også naboområder til de sprøjtede områder – som skove og småbiotoper – bliver, som følge af afdrift, påvirket af sprøjtningen." Wilhjelmudvalget konkluderede, at indsatsen for at afbøde forringelse af naturen har været utilstrækkelig. Naturen skal lettes for næringsstoffer og pesticider, skrev udvalget og fortsatte: "Grænserne for hvad naturen kan tåle af næringsstoffer er overskredet i mange naturområder." Udvalget anbefalede bl.a. et stop for gødskning af overdrev, heder, strandenge og moser, der er beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven.

Den 28. februar 2008 skrev DMU bl.a.: "Fire ud af fem særligt beskyttede naturtyper har det dårligt. Hele 78 % af de naturtyper som er omfattet af Habitatdirektivets fortegnelse over natur vi skal passe særligt på, og som vi har viden nok til at vurdere, har en tilstand som biologerne vurderer som ”ugunstig”. Det samme gælder for 59 % af de arter af dyr og planter som står på direktivets liste. Problemerne er velkendte: for mange næringsstoffer, ophør af græsning og høslæt, afvanding mv."

Den 2. december 2009 skrev DMU bl.a.: "Intet tyder på at Danmark vil kunne opfylde EU’s mål om at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, inden 2010. Naturen går fortsat tilbage i skovene, i den lysåbne natur og i landbrugslandet. Noget tilsvarende gør sig gældende i vores havområder." Enge, overdrev, hede, moser og klitter forsvinder; to tredjedele af de lysåbne naturtyper har ugunstig bevaringsstatus. Naturen har det skidt i de 62 % af Danmarks areal, som landbruget dyrker. Den samlede bestand af fugle i agerlandet er gået voldsomt tilbage, og haren er gået så stærkt tilbage, at der nu flere steder i landet så godt som ingen harer er, viser DMU's tællinger.

Miljøministeriet sylter rapport til FN

FN har udråbt 2010 som internationalt biodiversitetsår - året, hvor alle lande skal gøre status for, hvordan det går med at reducere tabet af biodiversitet. Landene skulle den 30. marts 2009 sende en rapport til FN om biodiversiteten, men på trods af rykkere fra FN har det danske Miljøministerium stadig ikke indsendt sin rapport - et udkast blev sendt i høring den 17. december 2009, se materialet nedenfor.

Foto: Copyright C. L.

”Vi frygter, at den eneste årsag til den manglende indberetning er, at Miljøministeriet ønsker at forhale en debat og eventuelt ændre på konklusionerne i billedet af den ringe tilstand for naturens mangfoldighed i Danmark”, skrev Nepenthes i november 2009 og henviste til DMUs rapport fra februar 2008.

Brak: Det fattige fristed forsvandt

Landmændene har i mange år fået penge for at lade arealer ligge brak, men da EU's landbrugsministre ophævede brakpligten, blev mange hektar brakjord pløjet, sprøjtet og dyrket. Frem til 2007 lå op til 9 % af landbrugsarealet brak, nu er tallet nede på godt 2 promille.

"Forarmelsen af de danskes landskab er nu så vidt fremskreden, at flere kommuner må betragtes som 'renset' for natur", skrev journalist og forfatter Kjeld Hansen i maj 2008 om ophævelsen af brakpligten og uddybede bl.a.: "Landet over er der i de seneste uger nedpløjet agerhønereder, ihjelharvet vibeunger og fladtromlet harekillinger i hobetal. Fødevareminister Eva Kjer Hansens beslutning om at frigive 190.000 hektar gamle brakmarker til intensiv korndyrkning har forårsaget en voldsom massakre på det dyreliv, som i mange år havde sit fattige fristed på de marginale jorder."

Naturbeskyttelsesloven beskytter ikke naturen

Kommunerne skal administrere Naturbeskyttelsesloven, men det er der store problemer med - måske skal en af årsagerne findes i habilitetsproblemer i nogle kommuners Teknik- og Miljøudvalg? Landmænd kan ustraffet dræne, pløje, sprøjte og dyrke områder, som skulle være beskyttede ifølge love og regler. Gravhøje, istidslandskaber, små og store fristeder forsvinder for altid sammen med dyre- og planteliv.

Foto: Copyright S. Hansen

Hundredevis af naturfredede småbiotoper gik til samtidig med brakmarkerne, skrev Kjeld Hansen i maj 2008 og fortsatte: "Fra alle egne af landet indløber der rapporter om oppløjninger af kær, hederester, småmoser, vandhuller, overdrev og andre såkaldte §3-arealer. Det er levesteder, der formelt er underkastet naturbeskyttelsesloven." Kjeld Hansen nævner som eksempel oppløjningen af orkideengen i Gudenådalen.

Peder Størup fra www.naturbeskyttelse.dk har gennemgået utallige satellit- og luftfotos, fotograferet ødelagt natur og fundet, at hundredvis af beskyttede naturarealer nu er blevet til intensivt dyrkede marker. "Den udvikling truer ikke kun sjældne dyr og planter (biodiversitet), men også det landskab og den kulturhistorie, vi forbinder med Danmark", skriver Peder Størup.

Også Danmarks Naturfredningsforening har nu taget metoden med luftfotos i brug og fandt i november 2009 i Faaborg-Midtfyn Kommune 90 steder, hvor loven om naturbeskytttelse kan være overtrådt. Landmænd pløjer moseområder op, diger fjernes, og regler om beskyttelse af søer, overdrev og enge overtrædes.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har landmænd pløjet og dyrket hedearealer, som er fredet ifølge Naturbeskyttelseslovens § 3, oplyste Dagbladet Ringkøbing/Skjern i september 2009 i en artikel med overskriften "Grov naturødelæggelse anmeldes ikke". Kommunens administration anbefalede politianmeldelse, men det ville politikerne i Teknik- og Miljøudvalget ikke, de gav blot landmændene påbud om at etablere det naturbeskyttede areal igen.

I december 2009 offentliggjorde Peder Størup resultatet af sine nye, store undersøgelser: Han fandt næsten 700 tilfælde af ødelagt §3-natur i Jammerbugt, Lolland og Guldborgsund Kommuner. Peder Størup konkluderer, at Naturbeskyttelsesloven ikke beskytter §3-naturen og mener, at nogle landmænd oven i købet får støtte til at ødelægge natur, fordi Fødevareministeriets styrelse FødevareErhverv ikke kontrollerer, om et område er §3-beskyttet, inden støtten udbetales. Peder Størup udtaler: "Det er helt uforståeligt, at det kan finde sted. Det er et svigt, at man ikke tjekker, at midlerne bliver udbetalt korrekt."

EU's direktiver beskytter ikke flora og fauna

Landmænd dræner, sprøjter og dyrker områder, som EUs Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver skulle beskytte, påviser Dansk Ornitologisk Forening. Et eksempel er Tøndermarsken. DOF skrev i juni 2008: "Selv om Danmark i kraft af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har forpligtet sig til at beskytte og sikre fuglenes levesteder, så er der ingen krav til landbruget om drifts- og dyrkningsmetoder, der kan sikre tilstrækkeligt fugtige områder og i det hele taget give muligheder for ynglende vadefugle. I de områder, hvor vadefuglenes bestande i marsken er halveret fra 1996 og ti år frem, er der næsten ingen krav til forvaltningen af områderne".

Det sker i områder, der er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra begyndelsen af 1980’erne. "Det går rigtig dårligt med at leve op til de internationale krav, der efterhånden har næsten 30 år bag sig. Reelt er der i Danmark stort set ingen beskyttelse af vadefuglenes ynglesteder i marsken", skrev DOF bl.a. i juni 2008.

Forbruget af gift stiger voldsomt

"Mængden af sprøjtegift i naturen skulle reduceres betydeligt, men er i stedet steget eksplosivt. Danske landmænd brugte sidste år 31 procent mere gift, viser nye tal fra Miljøstyrelsen", skrev Danmarks Naturfredningsforening i september 2009, og forklarede, at følgerne er alvorlige: "Hver tredje danske art er nu truet af udryddelse. Bestanden af harer er i frit fald, og på blot en generation har vi mistet fire ud af fem agerhøns, tre ud af fire viber og mere end halvdelen af sanglærkerne. Det kan alt sammen tilskrives det golde produktionslandskab og de sprøjtegifte, der også truer vores drikkevand. Således findes flere og flere sprøjtegifte i drikkevandsboringer – i 2007 i hele 40 procent af boringerne."

Miljøministeriet erkendte i september 2009 problemerne og ministeren vil vende "den kedelige udvikling" nu. ”Det er helt uacceptabelt, at landbruget ikke har gjort en indsats for at reducere forbruget af pesticider", udtalte ministeren, som satser på, at "Grøn vækst" vil afhjælpe problemet.

Dertil kommer ulovlig import. F.eks. skrev Jyllands-Posten i november 2009 om en ny sag: "Ulovligt importeret sprøjtegift og gødning er blevet solgt til cirka 190 landmænd rundt om i landet. Det mener myndighederne, der har slået til i en aktion mod tre forretningsmænd på Djursland". Sagen er omfattende, sagde en vicepolitiinspektør ifølge dagbladet.

Ammoniak: En alvorlig trussel mod naturen

"I dag anses ammoniakfordampning for at være det største luftforureningsproblem i store dele af det åbne land i Danmark", står der i forslag til Ammoniakhandlingsplanen i 2001, hvor det også oplyses, at en ikke ubetydelig del af ammoniakken bæres med vinden ud over landjord og åbne farvande og havner i vores nabolande.

"Da forureningen med den luftbårne ammoniak-kvælstof allerede nu vurderes at være en alvorlig trussel mod naturens kvalitet og en forhindring for at opretholde en gunstig bevaringsstatus i særligt værdifulde naturområder, anbefaler udvalget at der straks træffes foranstaltninger for at bevare udvalgte naturtyper der er særligt sårbare over for ammoniak-kvælstof.", skrev Wilhjelmudvalget i 2001.

I januar 2008 oplyste Berlingske Tidende, at Danmark er den 2. værste forurener med ammoniak og kvælstofoxider i EU. Opgørelsen stammer fra det svenske tidsskrift Acid News, som har tallene fra EU's statistiske kontor Eurostat. Med undtagelse af nogle få procent kommer ammoniakken fra den store produktion af især grise. Ammoniakken havner i miljøet, når de mange millioner tons gylle fra gylletankene bringes ud på markerne, og når staldenes ventilationsanlæg lufter ud og slipper urenset luft ud til omgivelserne - der er stadig ikke lovkrav om at rense luften fra staldene.

Mere information

DMU's nyhed fra den 2. december 2009:

Biodiversitet: Naturens tilbagegang fortsætter trods enkelte tegn på forbedringer

Politiske handlingsplaner og aftaler:

Forslag til Handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget. 2001.

Handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget. 2001.

Pesticidplan 2004-2009.

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015. 2004.

Endelig aftale om "Grøn Vækst". 2009.

Naturbeskyttelsesloven:

Naturbeskyttelsesloven og vejledninger

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse