Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet skrev den 29. april 2008 i sit nyhedsbrev, at forskere har udviklet en ny stitype til grise. Målene er at nedsætte den nuværende dødelighed hos pattegrise på 23 procent og at tage større hensyn til dyrenes trivsel. Læs fakultetets nyhed her:

Gulvvarme i fareområdet ser ud til reducere pattegrise-dødelighed, viser undersøgelser af en ny prototype af farestier. I design af stierne har forskerne taget hensyn til soens og pattegrisenes naturlige adfærd.

 
Foto: Copyright Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Forskere har udviklet en ny type faresti, der sikrer søer og deres pattegrise bedre forhold. Stien har potentiale til at reducere pattegrisedødeligheden med i gennemsnit en hel gris pr. kuld. Det, forskerne har gjort i deres design af stien, er at tage hensyn til dyrenes naturlige adfærd og behov.

Der er mange udfordringer i at starte livet, når man er en pattegris. Første opgave er at finde en god plads ved mælkebaren på moderens yver i stærk konkurrence med 10-15 kuldsøskende, der alle har den samme ide. Nyfødte pattegrise er programmeret til at søge hen til soens yver for at få en tår råmælk som deres første opgave i livet.

Den næste udfordring for pattegrisen er at holde varmen, mens den ligger og sutter de livgivende dråber i sig. Selvom staldens lufttemperatur ligger på omkring 20°C, kan det godt føles lidt køligt for en ny gris, der hverken har pels eller fedtlag at ty til. Denne udfordring kommer sådan set før udfordringen med at finde patten – eller samtidig med. Grisene bliver ofte underafkølede FØR de finder patten, når først patten er fundet giver den indtagne mælk mulighed fro at holde varmen. Så snart grisen har lært at drikke er den nogenlunde udenfor risiko for underafkøling.

Den nye gris er meget lille i forhold til sin enorme mor – og heri ligger der endnu en udfordring. Pattegrisen skal sørge for ikke at befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hvis en pattegris på ét kg 500 g kommer i klemme under sin 250 kg tunge mor, når moderen lægger sig, kan det være slut med pattegrisen.

Ny sti sikrer trygge rammer

Der skal kort og godt nogle varme og trygge rammer til for at sikre så lav en pattegrisedødelighed som muligt. Det er hele ideen med prototypen til den nye faresti, som er udviklet i et tæt samarbejde mellem forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, KU-Life og Dansk Svineproduktion.

Der skal kort og godt nogle varme og trygge rammer til for at sikre så lav en pattegrisedødelighed som muligt. Det er hele ideen med prototypen til den nye faresti, som er udviklet i et tæt samarbejde mellem forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, KU-Life og Dansk Svineproduktion.

I de fleste moderne sostalde placeres soen i en traditionel faresti med en bøjle, der begrænser hendes bevægelsesfrihed i stien. At hun skal ”fikseres” sker ud fra en betragtning om, at det kan reducere antallet af grise, der bliver lagt ihjel af soen.

Der er imidlertid ingen entydig videnskabelig dokumentation for, at fiksering af søer reducerer pattegrisedødeligheden. Desuden er der velfærdsproblemer for soen forbundet med at fiksere hende.

- Vores mål har været at udvikle en stitype til løsgående søer med deres pattegrise. Vores fokus har været at reducere pattegrisedødeligheden, som på landsplan ligger på 23 procent inklusiv dødfødte, men vi vil også tage højde for soens velfærd og behov, siger seniorforsker Lene Juul Pedersen fra Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

- Soen har et stærkt adfærdsbehov for at bygge rede og for ynglepleje. Hun vil gerne have kontakt og opsyn med sine afkom. Hun samler dem, genner dem til side og ved, hvor de er henne, før hun lægger sig - hvis hun vel at mærke har mulighed for det, siger Lene Juul Pedersen.

Den mulighed får hun med mere plads og ingen fiksering. For at motivere soen og pattegrisene til at opholde sig på de ”rigtige” steder på de rigtige tidspunkter benytter forskerne sig af deres kendskab til dyrenes adfærd.

Trygge forhold for so og afkom

Soen vil gerne støtte sig til noget, når hun lægger sig. Den nye sti har skrå vægge, der ikke når helt ned til gulvet. Den nederste del af skråvæggene er netop så langt fra væggen og hævet så meget over gulvet, at en gris kan løbe i sikkerhed under væggen Med skråvæggene kan hun ”glide” ned og pattegrisene kan nå at komme væk. Det skaber også et rum, hvor pattegrisene kan søge hen for at sove.

I rummet under den ene skråvæg er der plads til at alle smågrisene kan ligge udstrakt - selv, når de er fire uger gamle. Det er i modsætning til de gængse smågrisehuler, hvor pladsen til alle kniber efter at grisene er omkring én uge gamle.

Soens yver har en uoverstigelig tiltrækningskraft på pattegrise på jagt efter råmælk. Derfor vil de små grise søge derhen, uanset om der er køligt dér og varmt i smågrisehulen (som i traditionelle stier). I den nye sti er der derimod fast gulv med varme, hvor den diegivende so ligger. Ud fra projektets undersøgelser af gulvvarmens betydning for pattegrisenes levedygtighed har denne anordning vist sig at kunne spare livet for i gennemsnit én gris pr. kuld.

- Grise, der fryser kort tid efter fødslen er disponerede for sygdom, sult og soens ihjellægning.

Det er først 1-2 dage efter fødslen, at de lærer at gå hen til den varme smågrisehule, så de første dage er meget kritiske, siger Lene Juul Pedersen som forklaring på den livreddende effekt.

Privatlivet sikres

Af hensyn til både hygiejnen og en let arbejdsgang for landmanden, er det vigtigt at sikre, at soen ikke gøder i den forkerte ende af stien. Også her bruger forskerne soens adfærd til at indrette stien. Når soen bygger rede og har pattegrise, vil hun helst være for sig selv.

Derfor er der fast skillevæg mellem hende og naboerne i det område, hvor soen og smågrisene opholder sig. Ved gødningsrenden er der derimod tremmer i skillevæggen, så hun kan se naboerne. Det er nok til at soen i langt de fleste tilfælde ikke har lyst til at opholde sig dér i længere tid.

Den nye sti-prototype er dyrere totalt set, fordi der ikke kan være så mange stier på samme antal kvadratmeter i stalden og fordi det koster at varme hele gulvet op. Den enkelte sti er dog billigere at lave, fordi der ikke skal så meget inventar i den. Den er også lettere at gøre ren. Projektet, som har kørt i fem år, er finansieret af Innovationsloven.

Fakta om farestier:

Faresti*

Anbefalinger fra Dansk Svineproduktion: Faresti 4,9 m2

Gængse stier i danske stalde: 4,1 m2

Prototype: 6,5-7,2 m2

Smågrisehule

Anbefalinger fra Dansk Svineproduktion: Ingen

Gængse smågrisehuler i danske stalde: 0,3-0,6 m2

Prototype: 1,3 m2

*Hvis der skal være plads til, at alle grisene i kuldet kan ligge lige ved siden af hinanden og die samtidigt (hvilket de normalt gør) og alle størrelser af søer kan være der, er behovet 5,3 m2.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, telefon: 8999 1364, e-mail: Lene.JuulPedersen@agrsci.dk

Læs mere her:

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets hjemmeside www.agrsci.au.dk

Læs også:

Mere plads til søerne!

Søer uden rettigheder

Grådighed og artschauvinisme

Aktive Dyrerettigheder forkaster lovforslag

Øko-grise er mere robuste

Skuldersår: Søer er retsløse

Skuldersår - igen

Grise kræver nyheder

Alvorlige skuldersår er en overtrædelse af dyreværnsloven

1. maj 2008. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden