forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Bær, bark og blomster erstatter antibiotika

 
 
Foto: Copyright Anja B.
 
 

I danske dyrehold er der i dag et stort forbrug af medicin. Danmarks JordbrugsForskning offentliggjorde den 25. oktober 2005 information om, at vilde planter, bær og bark måske kan kan være et alternativ til antibiotika i landbruget. Læs:

 

Bær, bark og blomster erstatter antibiotika

Vilde planter er måske fremtiden for husdyrproducenter der ønsker at støtte dyrenes trivelighed og sundhed uden brug af antibiotiske vækstfremmere.

Var det noget med lidt porrer krydret med cayennepeber, basilikum, oregano, salvie og timian? Måske efterfulgt af mandariner og brombær smagt til med nelliker? Det lyder som ingredienser til et spændende gæstemåltid, men for forskere ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF) betyder urterne og krydderierne mere. Fælles for lækkerierne er, at de muligvis indeholder antibiotika-lignende stoffer og det kan derfor være, at plantestofferne kan anvendes i husdyrproduktionen.

Fra 1. januar 2006 må der i hele EU ikke længere tilsættes antibiotiske vækstfremmere til husdyrfoder. For at kunne klare sig i konkurrencen med lande, der stadigvæk anvender antibiotiske vækstfremmere, er det nødvendigt for landbruget i EU at finde alternative metoder til at fastholde en høj sundhed og tilvækst hos husdyrene. Det er også vigtigt at sørge for, at fødevarerne er både sikre og sunde. Derfor er forskerne på jagt efter velegnede plantematerialer som erstatning for de antibiotiske vækstfremmere.

Bark, bær, blade, blomster, frugter, nødder, rødder, stængler og skræl er sat under lup i EU-projektet REPLACE, der foruden Danmark involverer ni andre lande både inden for og uden for EU. Omkring 500 forskellige planter er ved at blive afprøvet i laboratorier i deltagerlandene. Det har for DJF’s vedkommende resulteret i, at forskerne foreløbigt har udpeget en halv snes særligt interessante planter. Nu bliver effekterne af de relevante plantematerialer undersøgt i forsøg med kyllinger og grise.

- Vi skal finde nogle plantestoffer, der udover at have en effekt mod uønskede bakterier, ikke frastøder dyrene hverken med hensyn til smag eller lugt, og som heller ikke giver afsmag i kødet eller har andre bivirkninger, siger Ole Højberg, seniorforsker ved Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ved Danmarks JordbrugsForskning. Han er Danmarks deltager i projektet og skal afprøve omkring 20 af de mest lovende plantestoffer på kyllinger og grise.

 

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Ole Højberg, telefon: 8999 1183.

 

Læs også:

Christian Coff: Smag for etik

Landmænd og dyrlæger overtræder regler

Liberalisering af priser på veterinær medicin

Medicin og bøder

Slut med antibiotiske vækstfremmere i Europa

 

25. oktober 2006. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden